Du er her:
Mottaker: MORITZ PROZOR
Datering:17. april 1890
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr greve.
Det var mig i sandhed en stor og glædelig overraskelse at erfare at «Et dukkehjem» i Deres oversættelse vil komme til opførelse på Odéon. Denne ganske usædvanlige ære har jeg utvilsomt Deres personlige indflydelse at takke for.
I den herværende franske legation gjorde man indvendinger mod at påtegne den af Dem fremsendte fuldmagt fordi papiret ikke var af det foreskrevne format. Dette er årsagen til at den er bleven omskrevet og at den først idag tilbagesendes.
I sagen angående «Gengangeres» mulige opførelse på Théatre Libre i herr Darzens oversættelse skal jeg ikke på egen hånd gribe ind. Men jeg beder Dem være forvisset om at ethvert af Dem udtalt ønske eller råd i denne som i enhver anden henseende af mig punktlig skal blive efterkommet. De forstår jo mangfoldige gange bedre end jeg at overskue og bedømme situationen.
For ikke yderligere at forsinke fuldmagtens tilbagesendelse må jeg idag indskrænke mig til disse linjer i det jeg tegner mig
Deres takskyldige og ærbødigst forbundne
Henrik Ibsen.
P. S. Turde jeg bede Dem om ved lejlighed at bringe grev og grevinde Snoilsky min hjerteligste hilsning?

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her